Customer Success Manager
Customer Success Manager
Fuldtid i Aarhus. Du får ansvaret for, at nye padelcentre kommer godt i gang med Padify, og at ranglisten bliver ved med at køre, når vi er kørt hjem igen.
Søg stillingen
Det kommer du til at lave
Du er den, centerlederen ringer til. Du sætter Padify op sammen med centeret, hjælper med det første event og følger op, når ranglisten skal køre videre.
- Onboarde nye centre: opsætning og integration til MATCHi, Halbooking eller Padel Mates
- Køre det første event sammen med centeret
- Holde kontakten, så der bliver ved med at blive oprettet events
- Lave vejledninger og kom-i-gang-materiale, centrene kan bruge selv
- Samle centrenes input og give det videre til produktholdet
Vi forestiller os at du
Det er ikke et krav, at du har arbejdet med software før. Det er et krav, at du gider ringe til folk.
- Har haft ansvar for kunder før, gerne i en mindre virksomhed
- Er tryg ved at ringe til en centerleder uden en dagsorden
- Kan sætte dig ind i et bookingsystem og forklare det videre
- Spiller padel eller har lyst til at lære det. Du behøver ikke være god.
- Taler og skriver dansk